Velkommen til årets next m-konference

Den 3. og 4. marts 2016 løber vores konference om digital teknologi, innovation og fremtidens trends af stablen for anden gang. Målsætningen? At overgå forårets succesoplevelse, blive endnu større og inspirere endnu flere mennesker.

Hvad
next m
Hvornår
3. & 4. marts 2016
Hvor
Terminalerne ved Nordhavn
Kontakt
Mikkel.Hagedorn@groupm.com

Vores What’s Next-konference i foråret var en kæmpe satsning, hvor vi lagde alle kræfter i som Danmarks største bureaugruppe for at skabe et arrangement med højtflyvende ambitioner.

Arrangementet var en stor succes. 700 deltagere kom forbi Terminal 2 i Nordhavnen, og tilbagemeldingerne var positive ud over alle grænser. Det forpligter – og det motiverer. Så i marts 2016 vil vi i GroupM og de fem bureauer igen afholde konferencen, som denne gang har skiftet navn til next m i overensstemmelse med konferencens globale navngivning.

Vi har denne gang indgået et samarbejde, der i endnu højere grad skal gøre dagene til et digitalt power-træf. Vi har nemlig slået os sammen med Dansk Annoncørforenings Danish Digital Award (DDA), som vil blive afviklet i direkte forlængelse af next m.

De to events vil blive gennemført som to uafhængige arrangementer, men både next m og DDA stræber efter at fremelske og hylde nye digitale visioner, og der vil være en naturlig synergi mellem de to, som vil gøre oplevelsen endnu større for deltagerne.

 

To dage i selskab med den digitale tidsalders førende eksperter

next m vil blive afholdt d. 3. og 4. marts 2016. I løbet af de to dage er konferencens fornemmeste formål at inspirere annoncører, medier og bureauer til at tage del i at udvikle og forme fremtiden gennem ledende internationale talere på scenerne og interaktive oplevelser med teknologi fra fremtiden i den omfattende tech garden.

Vi sørger for, at hovedtalerne ved next m er nogle af de mest visionære figurer indenfor digital teknologi og innovation – med garanti for at vende hjem fra konferencen inspireret og beriget med dybtgående indsigt i fremtidens strømninger.

Vi offentliggør talerne løbende i de næste måneder. Følg med og glæd dig, mens vi sætter alle sejl til i forberedelserne af next m.

Vores bureauer