Så er vores nye hjemmeside klar!

Vi har de sidste måneder arbejdet hårdt for at få groupmdanmark.dk stablet på benene, og det er med lige dele selvsikkerhed og sommerfugle, vi nu lancerer sitet. Vi glæder os meget til at høre, hvad både kunder, medarbejdere og andre synes om det.

Adresse
http://groupmdanmark.dk/
Lanceringsdato
19.09.2014
Spørgsmål
trine.stevn@groupm.com
Medarbejdere
355 i Danmark

Mellem Illum og Magasin sidder godt 350 mennesker i en stor bygning. Vi arbejder med medier. Ja, vi er faktisk Danmarks største mediabureaugruppe med en samlet omsætning på 2,3 milliarder kroner i 2013. GroupM hedder vi, hvis du ikke allerede har gættet det. Vores ansatte er blandt branchens dygtigste og mest passionerede media-, kommunikations og marketingspecialister, og sammen brænder vi for at bidrage aktivt til udviklingen af mediepartnerskaber samt nye digitale, sociale og og databaserede kommunikationsplatforme. 

Vi er en kompleks organisation, men på groupmdanmark.dk kan du få et overblik over vores kompetencer og struktur. 

 

Hvad finder du hvor på groupmdanmark.dk

 

På groupmdanmark.dk finder du under Kompetencer en beskrivelse af alle vores business units, der illustrer bredden og dybden af vores forretning. Under Cases kan du se, hvordan de 5 GroupM-bureauer igennem et tæt samarbejde med deres kunder har skabt effektfulde, strategiske og kreative løsninger.

Vi vil så gerne fortælle dig, hvem vi er, og hvad vi laver. Derfor kan du under Hvem er GroupM læse om såvel GroupM i Danmark som GroupM på den internationale scene. Du kan møde ledelsen og læse om, hvorfor vi ser os selv som markedsledere. Det er også her, du finder et link til vores fremadsynede blog groupmnext.dk, som er et nyhedsformat, der stiller skarpt på marketing- og markedstrends med fokus på især digital, data og teknologi. 

En beskrivelse af vores fem fullservice mediebureauer er ligeledes på sin plads, hvorfor de er at finde under menupunktet Bureauer. Under aktuelt kan du følge med i vores Social Stream, der er udtryk for meninger og holdninger hos mange af de førende profiler i vores netværk, ligesom du kan læse nyheder om os.

Kontakt os-punktet giver sig selv, men vi vil dog alligevel benytte muligheden for at sige, at vi altid gerne vil høre din mening, som du blandt andet kan give udtryk for her.

Hvis du efter at have besøgt sitet har fået lyst til at søge job i GroupM, kan du under Ledige stillinger se, hvor der er plads lige nu. Vi modtager også altid gerne uopfordrede ansøgninger fra fra media-, kommunikations- og marketingspecialister. Hvis du har brug for inspiration til din ansøgning, kan du kan læse om , hvad vi forventer af vores ansatte under Talent Management

 

Medarbejdere fra hele verden har taget sitets billeder

 

I januar 2014 udskrev The Wire, WPP’s prisvindende, globale avis, en fotokonkurrence med titlen “Seen on my way to work”. Det resulterede i ikke mindre end 450 billeder fra WPP-ansatte hele verden, hvorfra vi har udvalgt vores 25 favoritter. Herefter har vi kontaktet hver enkelt fotograf og spurgt om lov til at bruge billedet her på vores nye site. Det har resulteret i mange hyggelige og sjove mailkorrespondancer med kollegaer fra hele verden og ikke mindst tilladelser til at bruge hvert eneste af de billeder, vi havde udset os.

Ud over at have fået nogle fantastisk flotte billeder til brug på vores hjemmeside, så synes vi, at billederne fra de mange lande illustrerer WPP’s markante position på den internationale scene og på fineste vis understreger den diversitet og fleksibelt, der er så vigtig for at sikre sig en position som markedsleder i nutidens fragmenterede mediebillede, der udvikler sig hver eneste dag. Under ‘Copyrights’ er hver enkelt fotograf krediteret, og ellers er der bare tilbage at bede dig om at nyde de fantastiske og farvestrålende billeder. 

 

GroupM er en del af det verdensomspændende WPP-netværk, som foruden GroupM rummer en lang række af blandt andet innovative og kreative reklame, kommunikations- og mediebureauer. WPP er verdens største kommunikationsservice-gruppe med 170.000 ansatte, der arbejder på 3000 kontorer fordelt på 110 lande

Vores bureauer