Kreativ evangelist kommer til København

Entreprenør, strateg, kreatør, international taler, designer og innovatør - Titler, som gør, at Jeremy Abbett i dag kan kalde sig for kreativ evanglist.

Hvad
NextM
Hvornår
3. & 4. marts 2016
Hvor
Terminalerne Frihavnen
Website
Nextm.dk

Entreprenør, strateg, kreatør, international taler, designer og innovatør. Kært barn har mange navne, men Jeremy Tai Abbetts jobtitel hos kæmpevirksomheden Google er ikke til at fejl af, her er han nemlig kreativ evangelist. Her har han til opgave at omsætte data fra etter og nuller til viden og innovation for flere af Europas største virksomheder. Til NextM, årets største tech-konference, kan du høre, hvordan Abbett bruger Googles innovations mind-set til at drive forretningsudvikling og ikke mindst skabe nye objekter. 

Googles missionær

Han er født i Vietnam, vokset op i Minnesota og har arbejdet i Italien. Hans kreative og innovative mindset har fået ham verden rundt og har gjort det muligt at arbejde med de største virksomheder i verden. I dag er Jeremy Tai Abbett dog bosiddende i Tyskland, hvor han i de sidste to år har arbejdet for Google. Som titlen antyder, er Abbetts formål at forkynde innovation og kreativitet til virksomheder, hvor han blandt andet arbejder med koblingen mellem offline og online gennem objekter og teknologi og omsætter Googles massive datamængder til værdifuld drivkraft i kreative og innovative processer.

Ruster virksomheder til fremtiden

Han har arbejdet med nogle af de største virksomheder i verden herunder Adidas, BMW og Nivea. Og med over tyve års erfaring er Abbetts fornemmeste opgave i dag at hjælpe hæderkronede virksomheder med at nedbryde interne siloer og ruste dem til fremtiden. Han har haft stor succes med sin grundlæggende nytænkende forretningsudvikling og med udgangspunkt i makermiljøet skaber Abbett innovative løsninger til virksomheder.

Christian Schaumann, Global VP Consumer Engagement, Microsoft Mobile Device Marketing har udtalt, at ”Jeremy er en af de få digitale kreative ledere, der har – og kontinuert bidrager til – at skrive internethistorie med sine digitale løsninger”

Når Abbett d. 3. & 4. marts indtager NextM’s hovedscene, kan du sammen med 700 andre tech-interesserede høre Abbett tale om hans arbejde som kreativ evangelist.

Vores bureauer