Xaxis søger Head of Programmatic

Brænder du for at være blandt de bedste inden for teknologi- og datadrevet marketing? Bliver du motiveret af at gå forrest? Får du energi af at arbejde på tværs af afdelinger? Har du et programmatisk mindset og forlanger det samme af andre?

Ansøgningsfrist
20190301
Stilling
Fuldtid
Afdeling
Xaxis
Send ansøgning
Ansøg her

 

 

Danmarks største bureaugruppe søger en fremadskuende leder, der er med til at udvikle og drive vores programmatiske forretning i både Xaxis & GroupM. Som Head of Programmatic i Xaxis vil du blive ansvarlig for forretningsudvikling på tværs af vores programmatiske produkter, hvor fokus er at levere førsteklasses og innovative løsninger til vores kunder.  

 

Du vil samtidig være ansvarlig for den strategiske vækst af de programmatiske teams udviklingsplaner samt spille en afgørende rolle for nye forretningsområder og nøglekunderelationer. Du vil være med at opbygge et strategisk fundament til programmatiske løsninger og agere bindeled mellem GroupM og vores fire bureauer, samt deres kunder.

Du sikrer, at ArtificiaI Intelligence er i hjertet af vores programmatiske løsninger gennem vores integration med vores Data Intelligence afdeling. Du bliver ansvarlig for at sikre den videre udvikling af nye løsninger, som skaber unikke fordele for vores kunder gennem en outcome-fokuseret strategi, som er baseret på en dybdegående viden om vores kunders forretning.

 

Din kompetenceprofil er stærk

Som person skal du – udover at besidde evnen til at tænke strategisk – brænde for at udvise visionært lederskab, få energi af produktudvikling og turde stille dig helt forrest.

For at blive en succes og bygge videre på den eksisterende kerne, vil du typisk have:

  • Marketing/marketingstrategisk baggrund – gerne fra både kunde- og rådgiversiden, men som minimum fra rådgiversiden. Og har du tidligere været 3-5 år på et medie- eller digitalbureau, er det klart at foretrække
  • Stor viden omkring Ad Servers (Adform, Google CM), DSP (AppNexus, DV360) og andre øvrige digitale platforme: (Facebook, Adobe, Google Analytics, etc.).
  • Evnen til at tænke strategisk og har udviklet digitale strategier for en lang række kunder på tværs af paid, owned og earned
  • Du har en stærk forretningsforståelse og bred erfaring inden for digital markedsføring
  • Erfaring med produkt- og konceptudvikling omkring nye digitale løsninger
  • Analytisk og en stærk dataforståelse og erfaring med at arbejde med én DI-afdeling.
  • Drive udviklingen på udvalgte nøglekunder

 

Derudover er det også dit ansvar som leder af specialisterne at

  • Være en Team player, der forstår og formår at lede et helt team af forskellige kompetencer og specialister mod et fælles mål
  • Sætte (og nå) økonomiske mål og løbende lave opfølgning på budgetter

 

Derfor skal du arbejde hos GroupM

GroupM er verdens største bureaugruppe inden for markedsføring og kommunikation. Gruppen består af Wavemaker, MediaCom, m/SIX, Mindshare, Intelligence Group og Xaxis og har i alt 500 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede medie-, kommunikations- og marketingspecialister.

  • Markedsleder indenfor datadrevet marketing teknologi, hvor vi skaber unikke fordele for vores kunder gennem audience og outcome fokuserede marketing strategier baseret på dybdegående viden om vores kunders forretning
  • Vi tror på, at man kommer længst sammen – hvorfor et agilt og tværsgående arbejdsmiljø er i hjertet af alt hvad vi laver.
  • Arbejdsmiljøet er uformelt og højt humør bliver altid værdsat
  • Din løn baseres på erfaring og kvalifikationer

 

Er du interesseret?

Synes du, at vores forretning og ambition tiltaler dig, så glæder os til at modtage din ansøgning! Send den sammen med dit CV via linket i toppen af siden. Samtaler afholdes løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Johan Spangenberg på nummeret 61 79 61 91. Vi gennemgår ansøgninger samt afholder interviews løbende. Tiltrædelse snarest muligt. Du kan læse mere om Xaxis & GroupM på www.groupmdanmark.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Vores bureauer