Vil du være Audience Director på prisvindende mediabureau centralt i København?

m/SIX søger en talentfuld Audience Director til fuldtidsstilling. Du skal brænde for data, teknologi marketing og medier, og have lyst til at arbejde i et dynamisk miljø med en bred faglig berøringsflade.

Ansøgningsfrist
20180723
Stilling
Audience Director
Afdeling
m/SIX
Send ansøgning
Ansøg her

OM OS

m/SIX er mediabureauet hvor data, teknologi og media er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. Vores indsigter og strategiske anbefalinger sker med afsæt i kundens data og en datadrevet audience planning tilgang. Vi er en del af GroupM – Danmarks største mediabureaugruppe – som udover m/SIX også består af bureauerne Wavemarker, Mediacom, Mindshare og Intelligence Group. Vores ansatte er blandt branchens dygtigste og mest passionerede marketing-, data-, media-, teknologi og kommunikationsspecialister, og sammen brænder vi for at rådgive og navigere vores kunder på tværs af disse discipliner.

JOBBET

Som Audience Director hos m/SIX får du en både vigtig og centrale rolle i bureauet. Hos m/SIX vil du få din egen kundeportefølje som du skal rådgive om media og digital strategi og sammen med en række media specialister sikre at deres kampagner eksekveres optimalt. Rollen er unik da vi er de eneste i branchen der har fusioneret Client / mediaplanlægger rollen med den digitale manager rolle, da vi tror på at denne hybrid rolle er fremtiden for vores branche, og kan mærke at det allerede nu er hvad vores kunder efterspørger. Vi tilbyder et spændende job hvor der er fuld fart på og du vil opleve en stejl indlæringskurve. Vi har et højt fagligt niveau og sætter stor vægt på at det skal være sjovt at gå på arbejde og have gode kollegaer.

HVEM ER DU

  • Har en relevant videregående uddannelse fra fx handelshøjskolen, universitetet eller DTU
  • 3-4 års erfaring fra lignende rolle på mediebureau, reklamebureau eller kundesiden
  • Nysgerrig og naturlig interesse for medier og platforme
  • Gode menneskelige egenskaber samt lyst til at indgå i et team
  • Tal- og analytiskforståelse for kommunikation og marketing
  • Formår at strukturere dine arbejdsopgaver, således at deadlines bliver overholdt.
  • Har naturlig flair for systemer og har et rigtig godt kendskab til Office pakken

HVAD TILBYDER VI

Hos os bliver du en del af et succesfuldt og prisvindende mediabureau, som har data og teknologi som en vital del af vores DNA. Vi holder til i hjertet af København og du bliver en del af 35 passionerede medarbejdere hos m/SIX, der arbejder i en kundeorienteret organisation.

m/SIX har en perfekt størrelse, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, med frihed under ansvar, en uformel tone og højt til loftet. Derudover bliver du en del af et stærkt fagligt netværk via de 450 gode kollegaer, som udgør vores bureaugruppe i Danmark.

ANSØGNING Send din ansøgning samt CV ved at klikke på linket i toppen af siden. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så samtaler bliver afholdt løbende. Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Audience Director Brian Steger på brian.steger@msix.dk.         

Vores bureauer