Teknisk specialist til digital marketing afdeling

Vi søger en medarbejder, der kan være med til at udvikle vores område inden for datadrevne kreativer, hvor du både får mulighed for teknisk fordybelse og kreativ udformning.

Ansøgningsfrist
20191217
Stilling
Teknisk specialist til digital marketing afdeling
Afdeling
Quisma
Send ansøgning
Ansøg her

 

Quisma søger teknisk specialist til digital marketing afdeling

Vi søger en medarbejder, der kan være med til at udvikle vores område inden for datadrevne kreativer, hvor du både får mulighed for teknisk fordybelse og kreativ udformning.

 

HVEM ER VI?
Quisma er GroupM’s nordiske performance-bureau. Samlet er vi mere end 200 digitale specialister i datadrevet og integreret performance. Vores specialistkompetencer er både strategiske, analytiske og tekniske. Det gør os i stand til at skræddersy løsninger, der passer perfekt til den enkelte virksomheds behov. Data er kernen i alle vores aktiviteter, som går på tværs af de digitale marketing-discipliner.

 

HVAD SKAL DU LAVE?
Du vil blive en del af vores team, som arbejder med datadrevne kreativer, hvor vi på baggrund af data og logikker genererer unikke og personaliserede kreativer. Din rolle er at eksekvere på baggrund af et strategisk og kreativt brief, og det er derfor vigtigt, at du både har kompetencer inden for kodning samt et grafisk øje. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

– Kodning af regler og logikker, så vi får en dynamisk opsætning med aktive dataintegrationer. Du skal derfor være en haj til at kode CSS, HTML og Javascript.
– Opsætning af tracking og dataintegrationer i systemerne Google Tag Manager, Google Studio og data feed management systemer.
– Arbejde i Google sheets, hvor vi opsætter logikker og formler, som integreres med vores kreativer.
– Sikre at leverancer fra vores grafiske designer, kan opsættes som et dynamisk kreativ. Her kan din opgave blandt andet være simpel opsætning/tilretning i photoshop eller Google Web Designer.
– Du vil ligeledes have ansvaret for kommunikationen med mindre kunder, hvor du sikrer, at de løbende får sparring og rådgivning inden for datadrevne kreativer.

 

HVAD FORVENTER VI?
Vi forventer, at du er nysgerrig på at lære et nyt digitalt område at kende, hvor data møder kreativitet. Du skal derfor have både en god teknisk forståelse, have interesse for dataintegrationer og programmering, men det er også et krav, at du har et grafisk øje, da vores produkt i sidste ende er en kreativ leverance. Vi leder derfor efter en kandidat med følgende kundskaber:

– Ambitiøs og passioneret og tager ejerskab over egne opgaver
– Nysgerrig og lyst til at være en del af et ungt og socialt team
– Kompetencer inden for programmering og særligt CSS, HTML og Javascript
– Erfaring med photoshop
– Erfaring inden for kundehåndtering – eksempelvis fra et andet digitalt bureau
– Det vil være en fordel at have erfaring med programmatisk indkøb, adtech eller andre discipliner inden for digital marketing

Vi er et mindre team, og det er derfor nødvendigt, at alle i teamet løfter i flok og er fleksible i forhold til arbejdsopgaver. Det forventes derfor, at du er nysgerrig på både den tekniske og kreative del, og at du har lyst til at udforske et helt nyt digitalt område.

 

HVAD KAN VI TILBYDE?
Et udfordrende og spændende job med karrieremuligheder i selskab med en masse dygtige kollegaer. Vi er et mindre
team, men forventer at vækste markant i 2020. Du kan derfor være med til at skabe en afdeling, hvor du kan sætte dit præg og udvikle nye processer og leverancer.

Vi har et dynamisk arbejdsmiljø, som er præget af godt samarbejde, opfindsomhed og visionært lederskab. Hos os er
der højt til loftet og stor mulighed for at påvirke egne opgaver og præge hverdagen igennem proaktivitet.

Vi er fra start december placeret på Amager med udsigt udover Kløvermarken og Øresund i spritnye lokaler. Vi tilbyder også en super kantineordning inklusiv morgenmad, vinklub, fredagsbarer, firmafester og mange andre
personalegoder.

 

ANSØGNING
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV! Klik på linket ovenfor for at søge jobbet. Samtaler afholdes løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Laura Niewald på 30 82 53 16. Vi gennemgår
ansøgninger samt afholder interviews løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vores bureauer