SEO- og Content-praktikanter – efteråret 2021 – København

Har du ambitioner om et seriøst praktikophold med gode karrieremuligheder, hvor du kan være med til at definere retningen inden for digital marketing? Så er GroupM måske en mulighed for dig. Vi søger talenter, der har en lyst til at opbygge og udvikle egne digitale kompetencer og arbejde tæt sammen med dygtige, passionerede specialister.

Ansøgningsfrist
20210501
Stilling
SEO- og Content-praktikanter
Afdeling
QUISMA
Send ansøgning
Ansøg her

 

SEO- og Content-praktikanter til efteråret 2021

 

Vi tilbyder dig:

  • At få praktisk erfaring inden for forskellige digitale SEO-discipliner samt nye kompetencer, du kan knytte til din interesse for digital marketing.

Samtidig bliver du en del af et spændende miljø med andre unge talenter inden for alt fra SEO og CRO til DCO, SEM og tekstforfatning.

Vi søger efter to praktikant-profiler, der begge bevæger sig inden for søgemaskineoptimering og tekstforfatning.

Vi søger en praktikant, som brænder for at få dybdegående erfaring med tekniske SEO-initiativer på baggrund af dataindsigt. Og vi søger en praktikant, som har et ønske om at finpudse og udvikle sine evner inden for webtekster og få nogle kilometer i benene med kommerciel tekstforfatning.

 

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en videregående uddannelse, gerne inden for digitale medier, markedsføring, IT eller kommunikation
  • har interesse for SEO eller copywriting
  • er dygtig med tal og har nemt ved at forstå nye systemer og deres sammenhæng
  • er god til at samarbejde på tværs af teams og besidder gode formidlingsevner
  • gerne vil vide mere om digital- og content marketing
  • er selvstændig og ambitiøs.

 

Vi tilbyder dig:

  • et praktikforløb med en solid læringskurve
  • plads til at udvikle dine kompetencer inden for digital marketing eller copywriting i et digitalt miljø
  • en mulighed for at samarbejde med de dygtigste digitale specialister i landet
  • en attraktiv praktikplads i København med plads til at udvikle sig.

 

Hvem er vi?

Vi er GroupMs nordiske performance-bureau. Data er kernen i alt, hvad vi gør, og vi er at finde i hele Norden. Samlet er vi mere end 200 digitale specialister i datadrevet og integreret performance. Vores specialistkompetencer er både strategiske, analytiske og tekniske. Det gør os i stand til at skræddersy løsninger, der passer perfekt til den enkelte virksomheds behov.

 

Dit praktikforløb

Som praktikant bliver du ansat i et fire til fem måneders praktikforløb med 37 arbejdstimer om ugen på vores kontor på Amager.

Dit praktikforløb skal naturligvis passe med dine studier og evt. studiejob, så der er mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -periode.

Praktikken er ulønnet, men vi kan tilbyde en gratis morgenmads- og frokostordning, masser af spændende udfordringer, sjove oplevelser og glade kollegaer. Måske bliver du den næste i rækken af praktikanter, som efterfølgende bliver tilbudt et job i bureauet!

 

Er du vores nye praktikant?

Lyder ovenstående som noget for dig, kan du sende os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dine kompetencer og interesser. Send den sammen med dit CV via linket øverst på siden, snarest muligt og senest den 1. maj.

Har du spørgsmål til praktikforløbet, kan du kontakte vores praktikantansvarlige, Kamilla Weinreich, på mail kamilla.weinreich@groupm.com.

 

Praktikopstart er i august 2021.

 

 

Vores bureauer