Research Assistant

Ambitiøs studerende søges til Wavemakers analyseafdeling; Analytics and Insight (A&I).

Ansøgningsfrist
20191216
Stilling
Research Assistant
Afdeling
Wavemaker
Send ansøgning
Ansøg her

 

 

Wavemaker er et dynamisk, ungt og ambitiøst mediebureau med en flad organisationsstruktur og danske kontorer i Århus og København. Vi har nu en åbning i vores analyseafdeling. Stillingen som Research Assistant er på ca. 15-20 timer ugentligt på vores kontor i København.

 

UDFORDRING OG KARRIEREUDVIKLING

Som Research Assistant i A&I bliver du en del af Wavemakers analyseafdeling. Her gennemføres kampagnemålinger, segmenteringsstudier, brand trackinger, forbruger- og markedsanalyser samt ad hoc research.

Vores fornemste opgave er at dokumentere effekten af vores kunders reklame- og kommunikationskampagner, samt at frembringe indsigter og beslutningsstøtte til kundernes fremadrettede strategiarbejde.

Jobbet består primært i at assistere teamets ansatte med at behandle og forædle data til præsentable indsigter og analyseresultater. Der vil primært være tale om et arbejde med fokus på kvantitative data, og det er derfor vigtigt, at du har et matematisk mindset, og et hjerte der brænder for statistik og analyse.

Du kan forvente at blive en del af et team med faglig tyngde, som har en positivt tilgang til hverdagen, både socialt og arbejdsmæssigt.


DIN PROFIL

Du er analytisk stærk og interesserer dig for marketing, analyse, reklame og kommunikation. Du er detaljeorienteret, struktureret og grundig i dit arbejde, og du leverer altid høj kvalitet – også i en travl hverdag.

Du har et indgående kendskab til Excel og PowerPoint, og har du kendskab til SPSS er det en fordel. Det er en forudsætning, at du kan tale og skrive flydende på dansk og engelsk.

Du er allerede i gang med en bachelor eller kandidat, f.eks. på CBS, men det vigtigste er, at du har et hjerte, som banker for analyser og formidling, og ønsker at bidrage til at skabe vækst for vores kunder.


WAVEMAKER

Wavemaker er et bureau på knap 120 medarbejdere i Danmark, placeret i Århus og København. Wavemaker har en inkluderende kultur, der giver mulighed for indflydelse og medbestemmelse.

Wavemaker er en del af GroupM, som er den største internationale såvel som danske bureausammenslutning. I GroupM Danmark sidder ca. 500 specialister, der beskæftiger sig med alt fra markedsanalyser, strategi, medieplanlægning og –indkøb til kreative medieidéer og content planer – fælles for os alle er, at vi gør vores ypperste for at rådgive vores kunder til de bedste løsninger.


ANSØGNING

Send din ansøgning, CV samt dokumentation for din uddannelse (eksamensresultater) ved at klikke på linket i toppen af siden. Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of A&I, Maja Bay Pedersen på tlf. 20 78 40 50.

Vi indkalder til samtale løbende.

Ansøgningsfrist: 16. december 2019.

 

Vores bureauer