Praktikant med interesse for det digitale landskab søges

Har du talent for marketing, god forståelse for tal og brænder du for digital kommunikation, så er du måske vores kommende praktikant i onlineteamet hos MEC.

Ansøgningsfrist
20171030
Stilling
Praktikant
Afdeling
MEC
Send ansøgning
Ansøg her

 

MEC er et af Danmarks største mediebureauer og vi stræber efter at bevare positionen som det stærkeste bureau inden for strategisk rådgivning. Dét opnår vi kun ved at ansætte de største talenter. Overbevis os om, at du er et af dem, så gør vi til gengæld vores yderste for at uddanne og motivere dig til at få det optimale afsæt til en karriere inden for mediebranchen.

 

VI TILBYDER ET SPÆNDENDE OG AFVEKSLENDE PRAKTIKFORLØB

Som praktikant i MEC’s onlineteam bliver du en del af et skarpt digitalt hold, som til daglig varetager digital markedsføring og mediestrategi for vores spændende kundeportefølje. Vi sørger for at give dig en udfordrende hverdag med forskellige opgaver og mange bolde i luften. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare det kølige overblik og arbejde struktureret med prioritering af dine opgaver, så deadlines bliver overholdt.

Din primære opgave bliver at supportere håndteringen af kampagner på digitale og sociale medier for nogle af landets største brands – herunder opstart, optimering, evaluering og materialestyring på de forskellige kampagner. Du kommer desuden til at arbejde med inputs til strategioplæg og medieplaner i samarbejde med dine kollegaer.

En af dine fornemmeste arbejdsopgaver bliver at omsætte tal og data fra de digitale kampagner til let tilgængelig viden for kunderne. Du vil i denne forbindelse blive introduceret til forskellige typer værktøjer, herunder Instar, Adform og Facebook Business Manager.

Derudover kommer du også til at deltage i en lang række lærerige møder med samarbejdspartnere, medier og kunder, så du får rig mulighed for at opbygge dit netværk og opnå bred indsigt i mediemarkedet.

 

DIN PROFIL

Det er afgørende, at du interesserer dig for digital marketing, mediestrategi og -planlægning. Derudover forventer vi, at du har følgende kvalifikationer:

Du har et stærkt marketing mindset og overordnet forretningsforståelse
Du har en analytisk indgangsvinkel til dine opgaver og en god forståelse for tal
Du sætter en ære i at opretholde en høj kvalitet i arbejdet, selv ved rutineopgaver
Du kan arbejde selvstændigt og trives med udfordringer
Du behersker Microsoft Office pakken
Du er i gang med en relevant kandidatgrad inden for f.eks. marketing, kommunikation, medievidenskab og ITKO.

 

FORLØB

Som praktikant i MEC bliver du ansat i et fem måneders praktikforløb med 37 timer om ugen med start 15. januar. Det skal selvfølgelig passe med dine studier og evt. studiejob, så der er mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstid og periode. Praktikken er ulønnet, men vi kan tilbyde en gratis frokostordning, masser af spændende udfordringer, gode oplevelser og glade kollegaer. Måske bliver du den næste i rækken af praktikanter, som efterfølgende bliver tilbudt et job i bureauet?

 

ANSØGNING

Send en motiveret ansøgning vedlagt CV og billede senest 30. oktober. Vi indkalder til samtaler løbende. For yderligere information kontakt Client Manager Ronja Madsen på tlf. 87301828 eller på mail ronja.madsen@mecglobal.com.

MEC er en del af GroupM, som er 100 % ejet af WPP Group og er derved en del af en af verdens største medianetværk. Se mere på www.wpp.com, www.mecglobal.com ellerwww.mecglobal.dk. MEC er et af Danmarks største mediabureauer med i alt 85 ansatte fordelt på kontorer i København og Århus. Vi rådgiver en lang række annoncører og reklamebureauer om kommunikation, mediastrategi, mediaplanlægning, forhandling, indkøb, formidling samt analyse og mediaeffekt.

 

Vores bureauer