Mindshare søger praktikant til PR og sociale medier

Vil du løfte dine faglige kompetencer som praktikant inden for PR og sociale medier? Brænder du efter at afprøve dine teoretiske færdigheder i praksis på et medie- og kommunikationsbureau i rivende udvikling? Og vil du mere end blot servere kaffe, men faktisk blive udfordret med ægte kommunikationsopgaver og sparre med nogle af branchens skarpeste hjerner? Så bør du overveje et praktikforløb hos Mindshare

Ansøgningsfrist
20190415
Stilling
Praktikant
Afdeling
Mindshare
Send ansøgning
Ansøg her

Hos Danmarks førende integrerede medie- og kommunikationsbureau Mindshare i København leder vi efter én eller flere praktikanter, der har mod på at prøve kræfter med kommunikationsfaget i praksis. Hos os får du mulighed for at kickstarte din karriere og skabe et stærkt netværk i en spændende branche, hvor du vil skulle arbejde tæt sammen med vores kommunikationseksperter.

Du vil komme til at dykke ned i en bred vifte af PR- og kommunikationsdiscipliner som udarbejdelse af pressemeddelelser og pressekontakt, medieovervågning, projektkoordinering samt contentproduktion og community management på de sociale medier. Målet er, at du skal opnå en bred forståelse for kommunikationsfaget, hvordan PR og sociale medier spiller sammen i dag, samt hvordan en kommunikationskampagne bliver til, eksekveret og fulgt i mål.

Vi leder efter talenter, der brænder for kommunikationsfaget. Det betyder også, at intet praktikforløb er ens, og vi planlægger forløbet efter dine kompetencer og ønsker. Du vil samtidig få tilknyttet en fast mentor, som sørger for at lægge en plan for dit praktikforløb, og som du løbende vil kunne sparre og evaluere sammen med.

Er du klar på nye (kommunikations)udfordringer?

Der er mange muligheder hos os, hvis du er klar på det. Til gengæld forventer vi, at du er engageret, initiativrig og brænder for kommunikationsfaget. Du har en skarp pen, skriver fejlfrit dansk og har næse for at finde den gode historie.

Foruden faglig sparring i Mindshare vil du også blive en del af et stærkt fælleskab med god stemning i et team af både unge profiler og rutinerede kræfter. Samt et godt netværk af både praktikanter og studerende på tværs af bureauerne i huset.

Praktikforløbet forventes at starte den 19. august og forløber over fem måneder med cirka 37 timer om ugen. Forløbet skal selvfølgelig passe med dit studie og eventuelt fritidsjob, så der er mulighed for en grad af fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -periode. Praktikforløbet er ulønnet, men vi tilbyder gratis frokost- og morgenmadsordning sammen med masser af spændende udfordringer, gode kollegaer og solid erfaring.

Ansøg nu

Er du klar på nye udfordringer? Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt via linket ovenfor – og senest den 15. april. For yderligere information kontakt Caroline Kjærbye-Thygesen, Kommunikationsrådgiver hos Mindshare på caroline.thygesen@mindshareworld.com. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

 

 

 

Vores bureauer