Mindshare søger Adaptive Data Manager

Vil du være med til at udvikle og drifte Business Intelligence løsninger til nogle af landets største marketingafdelinger? Vil du være med til at være et bindeled mellem Business Intelligence og marketingindustrien?

Ansøgningsfrist
20180228
Stilling
Adaptive Data Manager
Afdeling
Mindshare
Send ansøgning
Ansøg her

HVEM ER VI?

Vi er en del af GroupM – Danmarks største mediabureaugruppe bestående af Wavemarker, Mediacom, m/SIX, Mindshare, Promedia, Intelligence Group og Xaxis. Vores ansatte er blandt branchens dygtigste og mest passionerede media-, kommunikations- og marketingspecialister, og sammen brænder vi for at bidrage aktivt til udviklingen af mediepartnerskaber samt nye digitale, sociale og databaserede kommunikationsplatforme.

 

JOBBET

Mindshare er i rivende udvikling, og søger derfor endnu en medarbejder til at hjælpe med at drifte og udvikle Business Intelligence løsninger for nogle af landets største marketingafdelinger. Her vil du indgå i Mindshares globale team af data-specialister og arbejde tæt sammen med vores analytikere, BI konsulenter, udviklere mv. i GroupM Business Technologies og Business Science.

 

Dine primære opgaver vil bestå i at udvikle og vedligeholde dashboards indeholdende en bred vifte af datakilder. Du kommer til at have berøringsflader med alt fra dataindsamling, -automatisering, -strukturering og -vaskning, til visualisering af data og opsætning af vores data-warroom ”The Loop”, med noget af det mest moderne præsentationsudstyr på markedet. Du kommer desuden til at være en vigtig del i, at vores løsninger og produkter bliver relevante, og danner det bedste mulige beslutningsgrundlag for vores slutbrugere.

 

Du vil få hands-on opgaver med drift og udvikling i Power BI, Tableau, Watson Analytics, Google Data Studio, Datorama og andre BI løsninger, men vil samtidig fungere som et bindeled mellem IT og data specialister og slutbrugeren, hvor det er vigtigt at kunne navigere mellem forskellige typer af interessenter. Derudover vil du sideløbende medvirke til faglig udvikling af dine kollegaer i Mindshare – herunder gøre andre i stand til at indsamle, præsentere og afrapportere relevant data.

 

HVEM ER DU?

Du er fortrolig med både mediedata og salgsdata, og har erfaring med at arbejde i en bred vifte af analysesystemer så som Google Analytics, Adobe Analytics, Adform og DoubleClick, hvorfor du hurtigt også kan sætte dig ind i nye værktøjer.

Vi forestiller os at du måske har en uddannelse på kandidatniveau og evt. har erfaring med ovenstående, fra et CRM orienteret bureau eller fra et mediebureau. Desuden ser vi gerne at:

  • Du har et højt energiniveau, er detaljeorienteret og kan overholde deadlines
  • Du befinder dig godt med rutineopgaver
  • Du har gode kommunikations- og præsentationsevner
  • Du er udadvendt, positiv og en god teamplayer
  • Du har god analytisk forståelse samt flair for tal
  • Du er lidt af en Excel nørd
  • Du har en høj grad af indsigt om data-drevet marketing

 

HVAD TILBYDER VI?

Hos os bliver du en del af et succesfuldt medie- og kommunikationsbureau med 60 dygtige kollegaer i hjertet af København. Medierådgivning, digital innovation, forbrugerindsigt, strategi og indsigtsbaseret kreativitet i samme hus. Alt hvad man har brug for i et konstant foranderligt marked. Vi har en perfekt størrelse, hvor der ikke er langt fra tanke til handling med frihed under ansvar og højt til loftet.

 

ANSØGNING

Send din ansøgning samt CV hurtigst muligt ved at klikke på linket i toppen af siden. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Samtaler bliver afholdt løbende. Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Data, Kalle Clausen-Bruun, på 31 67 44 09.

Vores bureauer