GroupM søger SEO-specialist

Kunne du tænke dig at arbejde med SEO sammen med nogle af Danmarks stærkeste SEO-profiler? At have ansvaret for SEO hos nogle af de største danske (og udenlandske) virksomheder? I GroupM søger vi en ekstra SEO-specialist til vores Aarhus-kontor. Så hvis du brænder for digital markedsføring, og især søgemaskineoptimering, er det måske dig? Hos os får du muligheden for at videreudvikle din karriere inden for SEO og dygtiggøre dig på et nyt og langt højere niveau.

Ansøgningsfrist
20201130
Stilling
SEO-specialist
Afdeling
GroupM
Send ansøgning
Ansøg her

 

JOBBET
Som SEO-specialist får du ansvaret for en række kunder, i samarbejde med det resterende team, hvor du skal planlægge strategier for, hvordan disse får succes i søgemaskinerne. Det daglige arbejde består hovedsageligt af analyser, rådgivning, optimering, eksekvering og rapportering. Alt sammen i samarbejde med det resterende team. Du får med andre ord lov til at tage ansvar for kunders platform, eje den og drive den til vækst.

Nogle af de typiske opgaver for dig som SEO-specialist bliver følgende:

  • SEO-analyse herunder teknik, links, indhold & søgeord
  • Newbizz-oplæg og strategi
  • Dialog og rådgivning af kunder
  • Projektstyring & koordinering med interne og eksterne aktører
  • Rapportering og møder

DINE KVALIFIKATIONER
Vores videns- og ambitionsniveau er højt og vi forventer, at du som SEO-specialist bidrager positivt til vores teams faglighed samt det sociale. Vi ved også, at SEO er et bredt område, og at der er en masse ting, som skal læres hen ad vejen. Så hold dig ikke tilbage, hvis du ikke opfylder alle nedenstående punkter. Oplæringen vil find sted som del af onboarding og løbende herefter.  

  • Generel erfaring og viden inden for SEO herunder særligt med fokus på teknisk SEO. F.eks. indenfor hastighed, audits og indeksering.
  • Solid dataforståelse i Microsoft Excel eller Data Studie/Power BI. Samt hjemmevant i Office-pakken.
  • Kendskab til de førende SEO-værktøjer herunder Ahrefs, Searchmetrics, Accuranker og ScreamingFrog.
  • Erfaring med håndtering af SEO-kunder med 30.000+ månedlig organisk trafik.
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
  • Struktureret arbejdstilgang og gerne erfaring tilknyttet projektledelse.

VI TILBYDER
Et udfordrende og spændende job med karrieremuligheder i selskab med en masse dygtige kollegaer. Et ungt arbejdsmiljø som er præget af godt samarbejde, opfindsomhed og visionært lederskab. Du vil komme til at arbejde sammen med et stærkt hold af kompetente SEO-specialister og talentfulde copywritere. I teamet er vi certificeret i en række af de førende SEO-værktøjer og har tilsammen mange års erfaring inden for alle SEO-discipliner. Det betyder, at du får mulighed for at sparre om SEO med nogle af de dygtigste folk i branchen.

Hos os er der højt til loftet og stor mulighed for at påvirke egne opgaver og præge hverdagen igennem proaktivitet. Du vil være med på en rejse, hvor vi i flok udbygger GroupMs/Quismas position som markedsleder og præger den retning som markedet bevæger sig i inden for teknologi- og datadrevet marketing. 

OM GROUPM
GroupM er verdens største bureaugruppe inden for markedsføring og kommunikation. Gruppen består af bl.a. Wavemaker, MediaCom, Mindshare, Quisma og Business Science – og har i Danmark i alt 400 ansatte, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede medie-, marketings- og kommunikationsspecialister. Vi ved at det som gør os størst i dag, ikke nødvendigvis gør os størst i morgen, så selvom vi er absolutte markedsledere ser vi stadig os selv som en start up, hvor innovation og forandring er noget vi spiser til morgenmad.

ANSØGNING
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV. Ansøgningsfristen er d. 30/11/2020 og vi holder samtaler løbende – så ansøg i dag! Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Managing Director, Mads Peter Olsen, på +45 3165 3519.

 

Vores bureauer