GroupM | søger SEM praktikanter til foråret 2021

Har du ambitioner om et seriøst praktikophold med gode karrieremuligheder, hvor du kan være med til at definere retningen inden for digital marketing? Så er GroupM måske en mulighed for dig. Vi søger talenter, som vil være med til at opbygge, udvikle og implementere spændende ting sammen med dygtige, passionerede mennesker på tværs af huset.

Ansøgningsfrist
20201130
Stilling
Praktikant
Afdeling
GroupM
Send ansøgning
Ansøg her

Hvad skal du lave?

Som praktikant hos GroupM vil du være en del af noget stort. Du vil indgå i vores vilde introforløb, hvor du hurtigt får en bred kontaktflade med flere facetter af marketing. Vi giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes i din nye rolle hos os.

I vores digitale team, ONE, vil du indgå i vores specialistenhed, hvor vi skaber, håndterer og optimerer marketingkampagner på tværs af alle digitale kanaler.

Derudover som en del af ONE skal du kunne gå analytisk og strategisk til værks samt være særlig passioneret omkring digital marketing, digitale kunderejser, teknologi og data. Derudover skal du kunne nikke genkendende til nedenstående punkter:

  • Er i gang med en videregående uddannelse, gerne inden for digitale medier, markedsføring, IT eller kommunikation.
  • Er dygtig med tal og har nemt ved at forstå nye systemer og deres sammenhæng.
  • Er god til at samarbejde på tværs af teams samt besidder gode formidlingsevner.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har færdigheder inden for Microsoft Office pakken – særligt Excel.

Du kommer til at arbejde med alle de nyeste teknologier inden for datadrevet marketing samt hjælpe en lang række forskellige virksomheder – vores kunder – med at designe og eksekvere marketingstrategier. Du får adgang til store mængder af data og bliver lært op i systemer og platforme, som hjælper dig med at omsætte data til eksekverbare forbrugerindsigter samt strategier mod målgrupper og segmenter for nogle af Danmarks største annoncører.

Dine arbejdsopgaver kan bestå af alt fra design og opsætning af kampagnestrategier, optimering af eksisterende kampagner, budstrategier og rapportering af effekt og performance på baggrund af udvalgte KPI’er og kundens behov.

Derudover vil du få dyb indsigt i digital marketing samt en forståelse for, hvordan automatiseringer, herunder machine learning og kunstig intelligens, bidrager til effektive og profitable kampagner inden for moderne digital marketing.

Hvad er SEM?

SEM står for Search Engine Marketing og dækker over betalte search annoncer i Google Ads, Bing og Youtube.

Bliver du en af vores SEM praktikanter i ONE, vil du sidde med Google stacken som kompetenceområde. Her udstikker du en digital retning i samspil med vores andre specialister og kunder, hvor forskellige kampagner løbende afvikles på tværs af YouTube, Display-annoncer og Google Search.

Hvem er vi?

GroupM er verdens største bureaugruppe indenfor markedsføring og kommunikation.

Gruppen består af en række brands, hvoraf Wavemaker, Mindshare, MediaCom, m/SIX og Quisma er repræsenteret i København.

GroupM har mere end 450 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede folk inden for hver deres område. Sammen brænder vi for at bidrage aktivt til udviklingen af partnerskaber samt nye digitale, sociale og databaseret platforme til effektiv kommunikation.

Forløb

Som praktikant i GroupM ONE København bliver du ansat i et fem måneders praktikforløb med 37 arbejdstimer om ugen på vores kontor på Holmbladsgade 133, København S. Det skal selvfølgelig passe med dine studier og evt. studiejob, så der er mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -periode. Praktikken er ulønnet, men vi kan tilbyde en gratis morgenmads- og frokostordning, masser af spændende udfordringer, gode oplevelser og glade kollegaer. Måske bliver du den næste i rækken af praktikanter, som efterfølgende bliver tilbudt et job i bureauet!

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send en motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dine kompetencer og interesser. Send den sammen med dit CV snarest muligt, men senest den 30. november 2020.

Hvis du har spørgsmål, henvender du dig blot til Thomas.koch@groupm.com eller Gitte.birkdahl@groupm.com

Opstart er medio januar.

Vi indkalder løbende til samtaler – så, søg nu før din studiebuddy.

Vores bureauer