GroupM | søger RPA developer praktikanter til foråret 2021 – København

Har du ambitioner om et seriøst praktikophold med gode karrieremuligheder, hvor du kan være med til at skabe et fremtidssikret RPA setup? Så er GroupM måske en mulighed for dig. Vi søger talenter, som vil være en del af vores Robotic Process Automation setup som dedikerede og ansvarsfulde udviklere.

Ansøgningsfrist
20201130
Stilling
Praktikant
Afdeling
GroupM
Send ansøgning
Ansøg her

Hvad skal du lave?

Som RPA developer praktikant hos GroupM, vil du indgå i et team af praktikanter der i vores BizTech afdeling og vores tværgående Robotics struktur vil være en selvstændig udvikler enhed.

I tæt samarbejde med vores interne udviklere og business analysists vil I som team stå for udviklingen af udvalgte processer. Vi arbejder med UiPath software og først del af praktikforløbet vil bestå af en intensiv træning og oplæring via UiPath Academy.

Kendskab til UiPath er ikke et krav men forståelse for og evt. erfaring med VB.Net eller lignende sprog.

Derudover skal du kunne nikke genkendende til nedenstående punkter:

  • Er i gang med en videregående teknisk uddannelse, fx datalog, datamatiker, IT-ingeniør eller lignende
  • Er god til at samarbejde på tværs af teams samt besidder gode formidlingsevner
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har færdigheder inden for programmering

Først del af praktikforløbet vil være gennemførelsen af en del af UiPath Academy. Herefter vil din primære arbejdsdag bestå i udviklingen af nye processer samt vedligeholdelse og tilretning af eksisterede processer.

Du vil få indgående kendskab til Uipath og vil yderligere blive en del af et agilt arbejdsmiljø hvor alle processer og arbejdsgange er styret af en agil rytme.

Du vil være en del af et RPA development praktikant team der vil arbejde sammen på tværs og med de øvrige roller i vores RPA struktur. Dog vil en del af arbejde også foregå selvstændigt.

Forløbet vil være bygget op omkring en stejl læringskurve og med god mulighed for selv at præge udviklingen og arbejdet undervejs. RPA og hele arbejdet med Robotics er et nyt element i GroupM og de rette kræfter kan således være med til at tegne hele programmet også med mulighed for nordisk samarbejde.

Hvad er Robotics?

RPA (Robotic process automation) er en effektive måde at spare tid ved at automatisere standardiserede arbejdsopgaver.

Som RPA developer praktikant er man ansvarlig for udviklingen/programmeringen af de udvalgte processer og er en del af det Center of excellence som er ved at blive bygget i GroupM omkring Robotics.

Hvem er vi?

GroupM er verdens største bureaugruppe indenfor markedsføring og kommunikation. Gruppen består af en række brands, heriblandt Wavemaker, MediaCom og Mindshare.

GroupM har mere end 450 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede folk inden for hver deres område. Sammen brænder vi for at bidrage aktivt til udviklingen af partnerskaber samt nye digitale, sociale og databaseret platforme til effektiv kommunikation.

Forløb

Som praktikant i GroupM København bliver du ansat i et fem måneders praktikforløb med 37 arbejdstimer om ugen på vores kontor på Holmbladsgade 133 i København S. Det skal selvfølgelig passe med dine studier og evt. studiejob, så der er mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -periode. Praktikken er ulønnet, men vi kan tilbyde en gratis morgenmads- og frokostordning, masser af spændende udfordringer, gode oplevelser og glade kollegaer. Måske bliver du den næste i rækken af praktikanter, som efterfølgende bliver tilbudt et job i bureauet!

Ansøg nu

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send en motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dine kompetencer og interesser. Send den sammen med dit CV snarest muligt, men senest den 30. november 2020.

Hvis du har spørgsmål, henvender du dig til Amalie amalie.christiansen@groupm.com eller Gitte gitte.birkdahl@groupm.com.

Opstart er i januar.

Vi indkalder løbende til samtaler – så søg nu før din studiebuddy.

Vores bureauer