GroupM søger Finance Business Partner

Vi søger en Finance Business Partner, der med interesse i marketingbranchen kan indgå i et nyt team sammen med 5 dedikerede kollegaer.

Ansøgningsfrist
20200731
Stilling
Finance Business Partner
Afdeling
GroupM
Send ansøgning
Ansøg her

 

Vi søger en Finance Business Partner, der med interesse i marketingbranchen kan indgå i et nyt team sammen med 5 dedikerede kollegaer. I samarbejde med key stakeholders i forretningen er teamets fornemste opgave at optimere udviklingen på både top- og bundlinje. Som vores nye Business Partner støtter og udfordrer du vores stakeholders i kraft af din solide regnskabsmæssige baggrund samt din passion for at skabe værdi for vores forretning.

Stillingen er tilknyttet GroupM Finance – en del af Business Support, der understøtter GroupM og tilknyttede bureauer. Du bliver en del af en finansafdeling med 30 dedikerede kolleger, som dækker alle finans- og regnskabsfunktioner. Derudover vil du specifikt blive tilknyttet Mindshare og arbejde meget tæt på ledelsen – med en uformel reference til Mindshare’s CEO.

Opgaverne spænder bredt – med primært fokus på at:

  • Yde kommerciel sparring – bl.a. omkring kundekontrakter – og i forbindelse med udbud
  • Yde finansiel støtte og sparring til de forskellige forretningsområder
  • Sikre compliance i forbindelse med kundekontrakter
  • Drive processen omkring budgettering og forecast
  • Facilitere processen omkring KPI og target setting
  • Opsætte Management rapportering og dashboards (f.eks PowerBI)
  • Udarbejde relevante analyser og benchmarks
  • Facilitere kundeaudits
  • Optimere Net Working Capital
  • Håndtere ad hoc forespørgsler og rapportering til det globale netværk

Du har en økonomisk/regnskabsmæssig baggrund – evt. allerede med nogle års erfaring inden for Business Partnering, Commercial Finance eller tilsvarende funktion. Du er analytisk stærk og vant til at arbejde med data og rapportering i f.eks PowerBI eller lign. Du har lyst til at arbejde i en travl og dynamisk hverdag, og så er du nysgerrig, opsøgende og har et stort personligt drive.

De fleste stakeholders er i Danmark, men vi har også et bredt samarbejde på tværs af Norden samt med kollegaer i vores globale netværk. Derfor er gode engelsk kundskaber – både mundtligt og skriftligt – en forudsætning.

Udover en spændende stilling samt løn, der afspejler dine kvalifikationer, bliver du en del af et internationalt firma, der prioriterer gode arbejdsbetingelser for sine medarbejdere. Derfor tilbyder vi blandt andet pensionsordning, kantine- og frugtordning, sundhedsforsikring mm.

Om GroupM

GroupM er verdens største bureaugruppe inden for markedsføring og kommunikation. Gruppen består af bureauerne Mindshare, Wavemaker og Mediacom Group samt en række specialiserede kompetenceenheder (Quisma, Business Science, Flip Studio m.fl). Samlet er vi omkring 500 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede medie-, kommunikations- og marketingspecialister. Vi har et ungt arbejdsmiljø med en uformel tone og højt til loftet. Der er stor mulighed for at påvirke egne opgaver og præge hverdagen gennem proaktivitet. 

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning! Send den sammen med dit CV. For yderligere information om stillingen, kontakt Head of Business Partnering, Sanne Brinch på 61200124. Forventet start 1.august.  Du kan læse mere om GroupM på LinkedIn samt på http://www.mindshare.dk

 

 

 

Vores bureauer