GroupM søger ambitiøs Junior Financial Controller (barselsvikariat)

GroupM søger en ambitiøs nyuddannet Financial Controller til et barselsvikariat af ca. 1 års varighed, som har lyst til at kickstarte sin karriere i den største mediebureau-gruppe i Danmark – og i verden. Er du en rigtig dygtig talknuser, som også interesserer sig for strategi og forretningsudvikling, trives med stort ansvar og masser af selvstændighed, så er stillingen måske noget for dig?

Ansøgningsfrist
20180228
Stilling
Junior Financial Controller
Afdeling
GroupM
Send ansøgning
Ansøg her

 

Hvem er vi?

GroupM er verdens største mediabureaugruppe bestående af Wavemaker, Mediacom, m/SIX, Mindshare, Intelligence Group og Xaxis. I Danmark har virksomhedens ca. 400 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere til huse i smarte og lyse lokaler tæt på Kongens Nytorv. Du vil opleve et uformelt, inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø med gode og fleksible arbejdsforhold samt en flad organisation med plads til forskellighed, højt til loftet og en smittende energi. Læs mere på www.groupmdanmark.dk

Om stillingen

Vi søger en resultatorienteret og ambitiøs kollega, som hurtigt kan tage fra og få tildelt egne ansvarsområder. Du bliver en del af vores controller team, som består af 6 dygtige og højt specialiserede kollegaer, som organisatorisk hører til i vores Finans afdeling. Du vil bl.a. skulle have ansvar for månedsafslutning, koncern- og ledelsesrapportering, årsregnskaber samt controlling for flere selskaber. Der er tale om en selvstændig stilling med stor kontaktflade til kundeansvarlige samt økonomikolleger i ind- og udland. Af andre væsentlige arbejdsopgaver kan nævnes udarbejdelse af forecast og budgetter i samarbejde med mediebureauerne, implementering og optimering af processer og værktøjer, controlling på omkostninger samt diverse ad-hoc analyser og opgaver.

Dine kvalifikationer

  • Du har en lang videregående uddannelse, f.eks. som cand.merc.fir., cand.merc. eller lignende
  • Det er en fordel, hvis du tidligere har gjort dig erfaring med arbejdet i en regnskabs-/controller afdeling
  • Du er rutineret bruger i Excel
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du er initiativrig og løsningsorienteret samt i besiddelse af drive og gå-på-mod
  • Du arbejder struktureret, analytisk og selvstændigt med sans for detaljer
  • Du er i stand til at bevare overblikket og trives med at have mange deadlines
  • Du er serviceorienteret, udadvendt og forandringsparat

Vi tilbyder

Vi tilbyder et barselsvikariat af ca 1 års varighed i en fuldtidsstilling med fuld fart på, i en spændende organisation. Vi er drevet af entreprenørånd og arbejdsglæde, og hos os er din mening og dine evner vigtige. Vi har en flad organisation, der lægger vægt på gode kollegaer og et højt fagligt niveau. Du vil blive en del af en serviceorienteret og kundefokuseret organisation, i en stilling som vil udvikle sig i takt med dine kvalifikationer og ambitioner. Vores kontor er beliggende midt i KBH K, kun 2 minutters gang fra Kgs. Nytorv. Vi har mange sociale arrangementer i løbet af året, og en super god frokostordning.

Ansøgning
Send din ansøgning, samt CV hurtigst muligt via Jobvite ved at trykke på ovenstående link. Vi indkalder løbende til samtale.  Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at tage kontakt til Casper Juhl, Head of Controlling på casper.juhl@groupm.com.

Vores bureauer