Er du vores nye Senior Data Specialist?

Er du passioneret for data? Sætter du pris på at gøre op med mavefornemmelser og erstatte med viden baseret på data? Vil du være med til at udvikle et datawarehouse der samler data fra mediebranchens største spillere såsom Google og Facebook?

Ansøgningsfrist
20190331
Stilling
Fuldtid
Afdeling
Business Technology
Send ansøgning
Ansøg her

 

 

Hvem er vi?

Du vil i dette job blive en del af vores data team, som i dag består af 4 personer. I teamet finder vi det rigtigt vigtigt at have det sjovt sammen, tonen imellem os er derfor også meget uformel, og vi diskuterer ofte hvilken musik vi skal høre.

Teamet er en del af GroupMs Nordiske Business Technology support- og udviklingsafdeling. Vores hovedopgave er at skabe teknologisk infrastruktur og applikationer for datadrevet markedsføring. Vore løsninger handler om enten at indsamle data eller bruge dem, om det så er via mobile apps, integrationer til digitale købsplatforme eller dashboards. Det er vores store og spændende udfordring at sætte nye standarder for, hvad et mediebureau kan og derved skabe revolutionerende nye muligheder i branchen.

 

Om stillingen

Vi søger en erfaren BI-udvikler, som vil være med til at løse de mange udfordringer der følger med, når man arbejder i en branche med utallige datakilder. Vi arbejder efter SCRUM, og starter derfor hver anden uge op på ny med nye eller eksisterende opgaver, som hurtigt kan ændre sig alt efter hvad forretningen efterspørger. Det er derfor vigtigt, at du finder det naturligt at blive mødt med nye udfordringer og kan lide at fordybe dig i dem, uden de altid er helt definerede. Du skal finde det naturligt at kunne opsøge interessenter for at få opgaven yderligere beskrevet eller valideret.

Vi arbejder i udpræget grad med frihed under ansvar, og forventer du kan leve op til dette. Du vil primært arbejde med Microsoft platformen, og oftest med SQL, SSIS og SSAS, det er dermed også et krav, at du har mange års erfaring med disse. Vi har for nyligt flyttet al udvikling og drift til Azure, og tester ofte nye services af, så du skal derfor være indstillet på at lære nye teknologier at kende.   

 

Dine kvalifikationer

Overordnet set har du en god dataforståelse, har erfaring med BI-udvikling og er interesseret i at udvikle din tekniske horisont yderligere. Du har en dybdegående forståelse for datawarehouseopbygning samt stor erfaring med Microsoft BI-platform. Du er proaktiv af natur og ser dig selv som en teamplayer.

Det er en fordel, hvis du også:

  • Har mange års erfaring med SQL, SSIS eller SSAS
  • Har arbejdet med Azure
  • Har erfaring med Pivot
  • Har stiftet bekendtskab med Power BI
  • Har prøvet at arbejde i teams der kører efter SCRUM-principper

 

Hvad tilbyder vi?

Din hverdag vil foregå i en ung og dynamisk afdeling, som er præget af en masse projekter og nyskabende løsninger i et nordisk perspektiv. Vi er en virksomhed, hvor der er plads til alle, og hvor egne initiativer og ideer bydes meget velkommen, da der ikke er langt til ledelsen. Vi har en skøn kantineordning med både morgenmad og frokost og får ofte kage – og derudover laver vi noget socialt i afdelingen hver 3. måned.

 

Ansøgning og spørgsmål

Du kan læse mere om GroupM på www.groupmdanmark.dk samt ansøge stillingen gennem linket øverst på siden her. Har du yderligere spørgsmål bedes du sende disse til Data Specialist Manager Christina Zacho Woetmann på mailadressen christina.woetmann@groupm.com

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Vores bureauer