Digitale praktikanter søges (Århus)

Har du ambitioner om et seriøst praktikophold med gode karrieremuligheder, hvor du kan være med til at definere retningen inden for digital marketing? Så er GroupM måske en mulighed for dig. Vi søger talenter, som vil være med til at bygge spændende ting sammen med dygtige passionerede mennesker.

Ansøgningsfrist
20181215
Stilling
Digital praktikant
Afdeling
GroupM
Send ansøgning
Ansøg her

 

 

Hvem er du?

Som praktikant hos GroupM i vores digitale team, ONE, vil du indgå i vores specialistenhed, hvor vi håndterer og optimerer marketingkampagner på tværs af alle digitale kanaler. Som del af ONE skal du kunne gå analytisk og strategisk til værks samt være særlig passioneret omkring digital marketing, teknologi og data. Men uanset, hvor din talenter findes, forestiller vi os at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse, gerne indenfor digitale medier, markedsføring, it eller kommunikation.
  • Er dygtig med tal og har nemt ved at forstå nye systemer og deres sammenhæng.
  • Er god til at samarbejde på tværs af teams samt besidder gode formidlingsevner.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har færdigheder indenfor Excel og PowerPoint.

 

Hvad skal du lave?

Du kommer til at arbejde med alle de nyeste teknologer inden for datadrevet marketing samt hjælpe en lang række forskellige virksomheder – vores kunder – med at designe og eksekvere marketingstrategier. Du får adgang til store mængder af data og bliver lært op i systemer og platforme, som hjælper dig med at omsætte data til eksekverbare forbrugsindsigter, samt strategier mod målgrupper og segmenter for nogle af Danmarks største virksomheder.

Dine arbejdsopgaver kan bestå af alt fra design og opsætning af kampagnestrategier, optimering af eksisterende kampagner samt rapportering af effekt og performance. Du vil få dyb indsigt i digital marketing samt en forståelse for, hvordan machine learning og kunstig intelligens bidrager til effektive kampagner inden for moderne marketing.

Som praktikant i ONE kommer du kort sagt til at få stærke kompetencer inde for en række vigtige områder, når det kommer til fremtidens måde at lave marketing på. Vi tror, at du vil kunne li’ det.

 

Hvem er vi?

GroupM er verdens største bureaugruppe indenfor markedsføring og kommunikation. Gruppen består af en række brands, hvoraf Wavemaker, MediaCom og Quisma er repræsenteret i Århus. GroupM har mere end 450 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede folk på hver deres område. Sammen brænder vi for at bidrage aktivt til udviklingen af partnerskaber samt nye digitale, sociale og databaseret platforme til effektiv kommunikation.

 

Lyder det interessant?

Så vil vi rigtig gerne se en ansøgning fra dig, hvor du fortæller lidt om dine kompetencer og interesser. Send den samme med dit CV snarest muligt ved at klikke på linket i toppen af siden.

Praktikperioden begynder som udgangspunkt 8. januar 2019 og varer t.o.m. medio juni 2019 – med mulighed for at tilpasse i forhold til dit studie. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Praktikken er ulønnet, men naturligvis med gratis morgenmads- og frokostordning plus det løse.

 

Praktikstillinger vi tilbyder

Search Specialist: Bliv ekspert inden for optimering af Google Ads kampagner samt Googles øvrige teknologier.

SEO specialist: Bliv ekspert inden for optimering af indhold og websites samt en række avanceret SEO-værktøjer.

Paid Media specialist: Blive ekspert indenfor annoncering på de sociale medier som Facebook, instagram, Snapchat & Linkedin.

 

 

Vores bureauer