Ignorerer du halvdelen af forbrugerrejsen?
0  |  2. Jul. 2014 af Trine Stevn
Forbrugere, Marked
      

Det er mindst lige så vigtigt at have fokus på den passive del af forbrugerrejsen som på den aktive. En pointe som MECs nye metode MEC Momentum understreger.

 

I de senere år er der lagt en stor indsats i at finde nye måder at beskrive forbrugernes købsproces på, og den rolle teknologi spiller i den beslutningsproces. Der har også været en voksende erkendelse af, at processen ikke er lineær med et fikseret start- og slutpunkt, men snarere en evig cyklus, som forbrugeren aldrig forlader. Man vil på den ene eller den anden måde altid være på vej mod sit næste køb – uanset hvor langt ude i fremtiden, det ligger. Processen er altså en særdeles kompleks størrelse, og for os, der gerne vil forstå den, er det en vigtig pointe ikke kun at fokusere på den fase, hvor folk aktivt tænker på at købe noget.

ScreenHunter_02 Jul. 02 08.22

Forbrugerrejsen er en ongoing cirkel med fire simple steps. Kilde: MEC “Does your brand have momentum?”

 

MEC Momentum er baseret på omfattende internationale studier med mere end 100.000 respondenter. Ved hjælp af de seneste nye indsigter fra “psychology of choice” afdækker MEC Momentum det white space, der er i forbrugerrejsen: Hvordan påvirker forbrugerens opfattelse af dit brand deres adfærd, og hvordan  anvender forbrugerne medie- og brandkommunikation til at træffe deres valg?

MEC Momentum er således relevant for alle, der er interesserede i at vide, hvordan forbrugerne foretager beslutninger om brands og produkter, hvordan et brand performer i forhold til sine konkurrenter, og hvordan marketings kommunikation kan påvirke dette.

 

MEC

Passive Stage Bias. Kilde: MEC “Does your brand have momentum?”

 

I mange undersøgelser har der været fokus på, hvad forbrugeren gør, når de allerede aktivt er begyndt at overveje et køb. Her viser MEC Momentum, hvad den psykologiske videnskab længe har været opmærksom på, nemlig at stærke kognitive reaktioner påvirker vores opfattelse af brands konstant, uden at vi nødvendigvis bemærker det. På tværs af forskellige brancher viser det sig endda, at 53% af folk har en markant holdning til, hvilket brand de vil foretage et køb fra, allerede inden de påtænker et køb – en viden vi som mediabureau nødt til at forholde os proaktivt til. Se hele præsentationen af MEC Momentum her.

Del denne artikel på de social medier